En weekend i august mødtes en håndfuld glade RJ-sejlere for at snakke båd og hygge. Stedet var Kyrkbacken havn på øen Ven i Øresund. Pænt så det ud, da 5 nydelige RJ-både lå fortøjet i Kyrkbacken havn lørdag aften. Inden da vidste ingen af os, om nogen overhovedet ville komme til træffet. Så alt over én båd, var en succes!

Mest betænkelig var sikkert Jens og Lone, som kom til Sletten Havn fredag aften med D 332 Olga. Her var der ellers kaldt til samling og fælles afgang mod Ven lørdag morgen. Sletten er fast hjemsted for en anden RJ-båd, nemlig Simon Hansens D 100 Maya. Men Simon havde varslet, at han først kunne være med fra lørdag. Og sådan blev det. Lørdag formiddag stævnede de to både for sejl ud af Sletten havn med kurs mod Ven.

Godt på vej mod Ven blev kursen lagt mod nord. Claus i D 103 Alpha havde nemlig ringet og fortalt, at han var på vej fra Helsingør. Måske kunne man sejle Claus i møde. Vinden var perfekt, og de to både kastede sig ud i en interessant dyst. Olga er nemlig en RJ special med finnekøl, forlænget skrog agter og spaderor. Hvor meget hurtigere ville den være i forhold til Maya, som blot har fået nyt ror?

Et langt stræk på halv vind viste næsten ingen forskel. Måske var Olga et gran hurtigere. Men når vi gik rigtig tæt til vinden viste Olga tænder. Hun gik tættere og var ganske enkelt lidt hurtigere.

Alligevel var forskellen samlet set ikke stor. Men vinden var stort set konstant omkring 6 til 8 m/sek, så forskellen på de to konstruktioner i let og hård vind kender vi ikke. Endnu…

"Hej, det er Agathon…" Claus båd kunne vi ikke se, men til gengæld ringede en anden RJ-sejler. Agathon fra Vedbæk lå nu i Kyrbacken med D 135 Ambiance og undrede sig - hvor var de andre RJere mon? (Jo, mobildækningen nåede godt ud i Sundet den dag).

Så da Maya og Olga forsigtigt kiggede ind i Kyrkbacken, havde Agathon pladser klar til os. Vi skulle lige udenpå i en meget tæt-pakket havn. Så nu var vi tre.

Lidt senere dukkede Claus grønne D 103 Alpha op, og nu lignede det virkelig et træf.

Vel samlet på molen fandt vi sammen ud af, at der var et par afbud, men at der måske ville dukke yderligere en båd op fra Vedbæk. Og den kom ganske rigtigt lidt senere.

Så gik fremvisningerne ellers i gang. Der var et elegant søgelænder, RJ-speical bådens mange racer-detaljer, en ny lønningsliste, et utroligt velholdt interiør, en god erfaring med én-komponent maling til cockpit og dæk. Plus meget, meget mere. F.eks. var der ikke to rigge, som var løst helt ens. Og så kunne man faktisk sidde 9 personer til diverse aftendrikke i Alpha - så sig ikke, at en RJ har et trangt cockpit…

Svenskere kan jo godt lave mad Lørdag aften samledes vi på den lokale havne-restaurant. Egentlig var det meningen, at vi ville arrangere fælles grill, men usikkerheden om tilmeldingerne fik os til at skrotte dén ide. Næste år kan vi måske gøre.

Vi havde vist ikke ventet det, men maden var uhyre velsmagende. Plankebøffen mør som smør og kartoffelmosen sprødbagt i ovnen. Tilmed den mørke svenske fadøl fik ros. Havluft fremmer forståelsen og appetitten. Svenskere kan faktisk godt lave mad.

Og så var der ellers hygge i Claus båd til ud på de tidlige morgentimer.

"Vilken härlig morgon" En sommermorgen som i en romantisk svensk film. Sådan var det, da undertegnede lidt over 6 søndag morgen satte vand over til kaffe på spritblusset. Og den hyggelige svenske havnefoged bekræftede tingenes tilstand, da vore veje krydsedes på vej efter kaffevand. Uden at løfte hovedet mumlede han til mig på råt skånsk "Åh, ja, ja, vilken härlig morgon, vilken härlig morgon, javisst…"

Men vind var der ikke meget af. Så vi besluttede at komme afsted for at nå øens nordside, inden hver især skulle mod hjemlige farvande. Og så løjede vinden totalt, da bådene netop havde sneget sig ud af havnen. Tiden gik, og københavnerbådene besluttede at styre mod syd, hvis der skulle være en chance for at komme hjem inden aften.

Tilbage var Maya og Ambiance, som i en helt svag luft sneg sig op på øens nordside og kastede anker side om side ud for kysten, tæt på Norreborg havn. Her blev det til en enkelt pilsner og en bid brød, inden vi skiltes i enighed om, at det havde været et alle tiders RJ-træf. Heldigvis kom der vind, og undertegnede kunne holde ét langt skarpt kryds med loggen mellem 5 og 6 knob hele vejen til Sletten.

Med en omskrivning af den svenske havnefoged kan man vist godt konkludere sådan: "Åh, ja, ja, sikken en herlig weekend. Javisst!"

Simon Hansen
D 100 Maya