|
Den svenske RJ-sejler Mikael Wesala sejler sin båd, RJ 85 nr S 20,
med en noget anden rig og sejlføring. Mikaels båd har masthead rig,
hvor en RJ normalt har brøkdels rig.
Mikael sejler derfor
med en noget større gennaker end man ellers ser på en RJ 85'er og hans spryd
har han selv bygget af en gammel bom.
Michael fortæller:
"Jeg købte gennakeren, fordi jeg syntes at spileren havde for
begrænset virkeområde og var for besværlig. Og efter en sæson kan jeg varmt
anbefale den.
Den er 53 m2 (note:
en "normal" allround gennaker er ca. 40 m2) og har form til at gå bedst i halv vind.
Kan du låse dit ror, kan du faktisk sætte og tage den ned solo!
| |
Den har et bredt vindregister, ca 140 til 60 grader, men ved 60 grader skal
der ikke være meget vind. I frisk vind kan du kun lænse eller sejle slør og du
skal være kvik på roret.
Men du finder hurtigt ud af, hvor fedt det er at surfe
med over 10 knob på bølgerne. For slet ikke at snakke om når man henter både
på 34-36 fod...
På ferieturen gik vi bl.a. fra Sæby til Anholt i 8 til 12 m/sek.
Vindens vinkel var ca 130 grader om styrbord, det var lige hvad båden kunne klare.
Hun var meget tung på roret og ind i mellem kunne jeg faktisk ikke styre hende, og hun
sejlede nærmest sidelæns gennem vandet, ind til vi fik slækket skødet. Men det gik
stærkt - ind i mellem surfede vi på bølgerne i 13 knob."
|