Indledning
Tilbage i 1970'erne var der en del debat i den oprindelige
RJ 85-klub om hvordan båden skulle sejles.
En af de mest kompetente RJ-sejlere, William Friis-Møller, skrev disse to indlæg i den daværende klubs blad. Det første indlæg er båden ny, og andet indlæg er skrevet efter at have sejlet båden i en sæsson.
Hans båd, D 138 Kalorius, havde naturligvis den oprindelige rorkonstruktion - men han havde alligevel stor success i kapsejladser.
|
Om at sejle RJ85 - de første erfaringer Jeg vil her ridse hovedtrækkene op om, hvad jeg ved, mener og tror om RJ85 båden og dens sejlegenskaber. Indtil dato har jeg været meget spændt på, om RJ85 var den rigtige båd for mig, idet der jo har været så megen snak om, at den er svær at styre. Jeg kan nu, da jeg har ligget og sejlet den i ca. halvanden måned med glæde og lidt overraskelse sige, at jeg er mere end tilfreds med mit eget resultat. (...) Masten har jeg ladet hælde en smule bagover, ca. 15 cm i toppen. Dette bevirker, at båden går højere til vinden. Overvanterne er stramme: hindrer masten i at falde ud i læen, hvilket medfører mindre højde. Undervanterne er slappe: bevirker at jeg ved at hive i lænsestaget kan krumme masten, ikke bare i toppen, men hele vejen ned, og dermed flade sejlet ud præcis så meget, som jeg nu vil have det til den pågældende vindstyrke og -retning. Selv om båden har en tung køl, kan den ikke bære så meget sejl, som man skulle tro, hvilket skyldes bådens ringe bredde. Jeg har fundet ud af, at båden går stærkest, hvis den ikke krænger mere end lidt over midten af læ side. Dvs. ca 10 cm under guldlinien. Man skal altså i en RJ 85 rebe sejl ret tidligt for at undgå krængning. Eksempel: Man sejler med genua 1 og fuldt storsejl i let vejr, men vinden frisker op: Det frisker yderligere op: Det frisker yderligere op: Vinden frisker til hård vind: Det er vigtigt at rebe storsejlet tidligt, idet det faktisk udelukkende er storsejlet, man sejler "fart" på. Båden går på kryds en ustyrlig højde til vinden, hvilket er den afgørende fartforskel på RJer og de fleste andre både. Jeg har bemærket, at man kan pine båden tæt til vinden med ret totte sejl uden at miste fart, og det er det en RJer vinder mest på. |
Nye erfaringer om at sejle RJ85 For et år siden, det var inden jeg rigtig havde lært min båd at kende, udtalte jeg mig om RJernes sejlegenskaber og trimtekniske problemer. I dag kan jeg, efter at have haft en sejlsæson 1976, hvor min båd RJ 85 D 138 Kalorius næsten har vundet alt, hvad den kom i nærheden af, kun udtrykke tilfredshed og glæde for båden. (...) Masten hældning skal være så stor, at mastetoppen ca er 50 cm agten for mastefoden. Med hensyn til over- og undervanternes stramning kan man både sejle med stramme og med løse vanter, hvilket ikke gør nogen forskel, men det er samspillet med disse to, der er den afgørende faktor for sejlfacon og fart. Overvantet skal altid være strammere end undervantet. Man sætter sit storsejl på masten en dag i mellemluft, hvor man ligger fortøjet i havnen og strammer og slækker skiftevis over- og undervanter og bruger samtidig lænsebardunen, indtil man finder den sejlfacon og mastekrumning sideværts, som synes én bedst. Derefter skal man en dag tage ud to både, ligge side om side og trimme vanterne, dette skal også gøres i mellemluft. Alt dette er en langsommelig og meget besværlig affære, som faktisk ingen, kun dem der er helt bidt af kapsejlads, tager sig tid til. Hvad jeg sidste år fortalte om sejlføring med hensyn til at rebe tidligt, det har jeg helt totalt skiftet mening om, idet en RJer faktisk altid skal sejles med for meget sejl, men uden at krænge alt for meget, dvs pines kolossalt meget op mod vinden, dvs op til 30-40 cm bagluft i genuaen. Man skal skifte forsejl, før man reber storsejlet: |