Dansk RJ Klub

Sejlerleksikon

Dansk RJ Klubs sejlerleksikon forklarer kort betydningen af 252 maritime udtryk. Såfremt der er fejl eller mangler er du meget velkommen til at kontakte Dansk RJ Klub enten gennem "Sejlersnak" eller via email til bestyrelsen.

Udtryk	Forklaring
Abe	Andet navn for stagsejl.
Afdrift	Sideværts kursfejl forsaget af vind.
Agterlig	Sejlets agter kant.
Agterstavn	Bagenden af skibet.
anduve	at nærme sig land (eller en havn)
Bagbord	Den side styrmanden vender ryggen til - venstre side i sejlretningen.
Baile	Det samme som at lænse.
Bakke	At få vinden ind på forsiden af sejlet.
Bakken	Det hævede fordæk i stævnen hvor bl.a. anker og fortøjningstrosser mv. er anbragt.
Ballast	Vægt som afbalancerer skroget. Typisk i kølen elleri bunden af skroget, kan også være på dæk.
Banje	Nederste dæk i en båd, der hvor mandskabet sover.
Bark	Skibstype med 3 eller flere master. Har gaffelsejl med topsejl på agterste mast og ellers for- og mellemstagsejl samt råsejl på de øvrige master. Skoleskibet København var en 5 mastet bark.
Barkentine	3 mastet skibsstype med for- og mellemstagsejl ved de to forreste master. Gaffelsejl med topsejl på de to agterste master og råsejl på forreste mast.
Barm	Hjørnerne på et sejl. Se også Lig.
Beaufort	Skala for måling af vindstyrke (opkaldt efter skaberen), går til max 12 hvad der var grænsen for de gl sejlskibe.
Bekneb	Når et tov sætter sig fast i en blok eller trisse.
Bermudarig	Almindelig anvendt rig på moderne sejlbåde. Masten er i et stykke med trekantet storsejl og et eller flere forsejl (fok, klyver og jager).
Beslå	At binde et sejl på på en bom, rå eller lignende.
Bestik	Navigationsudtryk der dækker over beregning af position.
Bidevind	Når vinden kommer skråt forfra i spids vinkel (typisk omkring 30 grader).
Blok	Træ- eller plastklods med et eller flere hjul med hulkel hvori tov kan løbe. Virker som udveksling således at trækket minskes. Kaldes enkelt- eller flerskåret blok efter antallet af hjul.
Bolværk	Kajanlæg lavet af 2 rækker træstammer med jord o.l. fyld i mellem. Anvendtes også til anlæggelse af veje etc. Franskmændende overtog ordet som "Boulevard" da disse veje oprindeligt var 2 rækker træstammer med jordfyld og brosten.
Bom	Vandret stykke træ der udspænder sejlets underlig. På gamle danske skibe var sejlet ikke fastgjort langs underliget, hvilket gav ekstra trimmuligheder - på engelske skibe var underliget fastgjort langs bommen ligesom på moderne bermudarigge.
Bord	Skibets sider.
Bov	Forstavnen på et skib.
Bovspyd	En "bom" som rækker forud over boven, bruges til at fastgøre halsen på forsejlene; Jager, Klyver og Fok.
Bramsejl	Næstøverste sejl på en fuldrigget mast. Kan være delt op i under- og over bramsejl.
Breddegrad	Tænkte linjer der går vinkelret på Længdegraderne. 0 er ved ækvator og der tælles positivt op både nord og syd for denne.
Brig	2 mastet skibstype med for- og mellemstagsejl, råsejl på begge master og gaffelsejl (mesan) på agterste mast.
Brigantine	Også kaldet Skonnertbrig. 2 mastet skibstype med med for- og mellemstagsejl, råsejl for forreste mast og gaffelsejl med topsejl på agter masten.
Bøje	Forankret tønde.
Båke	Sømærke eller pejlemærke der står på land, ofte trekantet.
DECCA	Ældre, nu nedlagt, system til at fastslå position (samt kurs og fart) udfra en række radiofyr placeret i land. Blev bl.a. anvendt i Danmark og det øvrige Skandinavien.
Deviation	Magnetisk fejlvisning på kompas pga metalgenstande i båden.
Duc d'alpe	Trebenet struktur til at fortøje ved - står i vandet.
Dug	Forkortelse af sejldug. Tæt vævet hør eller uld (senere også bomuld) som anvendes til sejl. I dag oftest af syntetisk materiale.
Duve	Ord for skibets langsgående bevægelser
Dæk	En "etage" på et større skib, eller oversiden på et mindre.
Dørk	Gulv i cockpit eller kahyt.
Fald	Tov til at hale sejl op med. Se Rig.
Falde af	Dreje med vinden.
Favne	Længde-enhed, ca. 2 meter.
Fender	Pude eller pølse der hænger ud over skibssiden for at forhindre skrammer. I dag ofte en oppustet plastikpølse, oprindeligt lavet af flettet tovværk.
Finnekøl	Køl hvor aftanden fra for- til agterkant er mindre end top til bund. Se Køl og Langkøl.
Flot	At være fri af grunden (efter grundstødning).
Flov vind	Bruges som meget svag vind eller aftagende vind.
Fløjte	Hollandsk skibstype fra 1500 tallet.
Fok	Inderste forsejl, det der er tættest på masten, se også Jager og Klyver.
Fokkemast	Første mast på en bark eller fuldskib.
Forlig	Sejlets forreste kant, se Lig.
Forpik	Rum i skibets forstavn.
Forstavn	Forenden af skibet.
Fregat	Krigsskib med et enkelt kanondæk. Indtil første halvdel af 1800 tallet omkring 30 meter langt men med færre og tungere kanoner end linjeskibe. Efter linjeskibene tages af brug bygges fregatterne større indtil maks. størrelse for træskibe nås som ved Fregatten Jylland på ca. 75 meter.
Frisk vind	Beaufort 5, Når det blæser 8,0 - 10,7 m/s. Middelstore bølger af langagtig form; Mange hvide skumtoppe (muligvis lidt skumsprøjt).
Fuldrigger	Andet ord for fuldskib.
Fuldskib	Skib med 3 eller flere master. Har for- og mellemstagsejl ved alle master og råsejl samt mesan på agtermast.
Gaffel	Den "klo" som øverste bom på en gaffelrigger har rundt om masten.
Gaffelrigger	Skibstype, hvor storsejl holdes af en øvre og nedre bom.
Gaffelsejl	Firkantet sejl holdt af bom nederst og gaffel øverst.
Galase	Skibstype med 2 master hvoraf den agterste er mindst. Bærer normalt 2 eller 3 stagsejl, storsejl og mindre agtergaffelsejl.
Gat	Egentlig samme som kloak. På skibe et hul i lønningen vand mv. kan løbe ud gennem.
Gennaker	Speciel genua i ekstra let dug, minder om en skæringsspiler.
Genua	En fok kaldes en genua når dens skødebarm (agterste hjørne) kan trækkes bag for mastens vanter.
Gire	Når man slår et slag væk fra kursen og tilbage.
GPS	Global Positioning System - Amerikansk satelitsystem der udsender tidssignaler hvorefter man med en GPS modtager kan triangulere sin position samt kurs og fart over grunden. EU har p.t. planer om at etabelere sin egen udgave af GPS da det nuværende er ejet af det amerikanske militær.
Gå over stag	Se Stagvende.
Halse	Dreje skibet rundt med vinden så bagenden kommer op i vindretningen. Den sikreste vending for en rå-sejler.
Halsen	Foreste nederste hjørne af sejlet. I dag fastgjort i midten af skibet, oprindeligt i lønningen.
Halvvind	Når vinden kommer på tværs af skibets sejlretning.
havblik	Vindstille, så vandet er spejlblankt uden krusninger.
hugge	Når skibet foretager korte langsgående bevægelser.
Hulkel	Hulning i mast (til at trække sejlets lig gennem) eller hulning i kanten på et hjul således at et stykke tov styres.
Hæk	Agterenden af et skib.
Højde	Hvor tæt man kan gå på vinden.
Hård kuling	Beaufort 8, Når det blæser 17,2 - 20,7 m/s. Temmelig høje og ret lange bølger; Bølgetoppenes kamme begynder at brydes til skumsprøjt der føres i striber med vinden.
Hård vind	Beaufort 6, Når det blæser 10,8 - 13,8 m/s. Store bølger; Hvide skumtoppe overalt (sandsynligvis skumsprøjt).
Jager	Yderste forsejl, det der længst fra masten, se også Klyver og Fok. Disse sejl kaldes også for stagsejl.
Jagt	Skibstype med enkelt mast i et stykke. Skulle være udviklet fra de oprindelige vikingeskibe. Bærer normalt et eller flere stagsejl og gaffelsejl.
Jiggermast	Agterste mast på en 4 mastet bark.
Jolle	Kravel eller klinkbygget åben båd til roning eller anvendelse for sejl.
Jævn vind	Beaufort 4, Når det blæser 5.5 - 7.9 m/s. Mindre bølger; Ret hyppige skumtoppe.
Kabellængde	Længste tov man kunne lave på en gammeldags reberbane - ca 180 meter.
Kalfatre	At tætne bordplankerne på et træskib, oprindeligt med værk og tjære som blev banket ind i mellemrummene mellem plankerne. Når træet har suget vand udvider det sig, hvilket klemmer kalfatringen og gør den vandtæt.
Kaste los	Lade fortøjningerne gå.
Kastel	Overbygning for og agter. Oprindeligt kampplatforme.
Ketch	2 mastet skibsstype med 2 stagsejl, storsejl med topsejl lille agter gaffelsejl.
kiming	Horisonten - skillelinjen mellem hav og himmel
klabautermand	Havmand / sønisse - overnaturligt væsen der ofte varsler død og undergang.
Klamper	Beslag hvortil tov fastgøres.
Klamphugger	En der bygger skibe efter mål taget fra en skalamodel fremfor efter mål på tegninger.
Klink	Byggemetode hvor bord-plankerne overlapper hinanden.
Klipper	Meget hurtigt og slankt fuldskib der blev brugt til langfart.
klos hold	Meget tæt på
klosrebe	At rebe et sejl mest muligt
klys	Klods der forhindre at et fortøjningstov skamfiles over lønning
Klyver	Mellemste forsejl, se også Jager og Fok..
Klædning	Den belægning - planker, glasfiber etc som giver skroget en overflade - oprindelig delt i separat inder og yderklædning.
Knob	1. Knuder som ikke er selvspændende. 2. Hastighed = sømil i timen. Oprindelig målt ved at man smed en tovende meb en flyder overbord og talte antal knuder på tovet mens det løb ud.
Knæ	L-formet støtte fastgjort på spanter som bærer dækket.
Kofilnagle	Træpind der sættes i en naglebænk i lønningen. Bruges til at gøre tovværk fast ved, f.eks. skøder og fald.
Kogge	Fragtskibstype fra 1100 tallet.
Kordeller	De tråde et tov er enten flettet eller snoet af.
Koste	Sømærker - gammel danske sideafmærkninger var riskoste hvor risene vendte opad for styrborg og nedad for bagbord.
Kovende	Andet ord for at halse.
kovs	Metalring der syes ind i et tov for at skabe et solidt øje
Kravel	Byggemetode hvor bord-plankerne sættes kant mod kant.
Kronometer	Meget præcist ur der anvendes til navigation.
Krydsmast	Den næstsidste mast på en fuldskib eller bark med 4 eller 5 master.
Krydspejling	at pejle 2 eller flere steder for at fastlægge ens position.
Kuf	Bred og rundstævnet 2 mastet skibsstype med 2 stagsejl og 2 gaffelsejl.
kuldsejle	at vælte båden (kæntre).
Kutter	Enkeltmastet skibstype med agterstavnen hævet over vandet (som RJ85'eren). Bærer normalt stagsejl, storsejl og topsejl.
Kvajle	At få et stykke tovværk rullet op i en rulle. Med snoet tovværk er retningen man kvaljer vigtig da man skal sikre at snoningen ikke løsnes. På både flettet og snoet tovværk skal man altid kvajle op fra fastgørelsestedet mod tampen, dermed sikres at der ikke kommer knuder i tovværket.
Kæntre	at vælte med en båd.
Køl	Udvendig bjælke eller plade som går i skrogets længderetning. Se Langkøl og Finnekøl.
Kølsvin	Bjælke indvendigt i skroget som bærer kølen og samler spanterne.
Langkøl	Køl der har større afstand fra forkant til agterkant. Se Køl og Finnekøl.
Lanterne	Lys der viser skibets retning for andre skibe (normalt hvid agter, rød bagbord og grøn styrbord).
Laste	At få ting ombord.
Let	Et skib som har kastet fortøjningerne er let.
Let vind	Beaufort 3, Når det blæser 3.4 - 5.4 m/s. Kraftige småbølger; Toppene begynder at brydes; Glasagtigt skum.
Lig	Kanter på et sejl.
Linjeskib	Krigsskib med 2 el. 3 dæk kanoner, ca. 50 meter langt og ofte med omkring 600 mands besætning. Var i front (linjen) ved søslag, deraf navnet. Anvendt indtil første halvdel af 1800 tallet.
Lodskud	Måling af dybden ved at smide en vægt i en snor ud fra skibet.
Log	Instrument til måling af fart - opr. line med vægt og knuder.
Logbog	Dagbog hvori optegnelser om kurs og position føres.
Losse	At få ting fra borde - smide ting ud (f.eks. losseplads).
Luv	Vindsiden.
Luvgerrig	Når skibet selv drejer op i vinden - skærer op.
Læ	Siden modsat vindsiden.
Lægerrig	Når skibet selv falder af / drejer væk fra vindretningen..
Længdegrad	Tænkte linjer der trækkes fra Nordpol til Sydpol, 1 for hver grad Jorden rundt. Nul-meridianen går i dag gennem den engelske by Greenwich (samme som tidsmeridanen for GTC og UTC tid), længdegraderne tælles positivt op til 180 grader både vest og øst for Greenwich. Længdegrader har ikke været entydigt defineret - bl.a. har man i Danmark op til sidste halvdel af 1800 tallet brugt Rundetårn som udgangspunkt. En grad opdeles i 60 minutter og et minut i 60 sekunder. En sømil er lig et minut ved ækvator.
Læns	Når vinden kommer agten fra.
Lænse	At tømme båden for vand (øse).
Løbende gods	Det samme som Løbende rig.
Løbende rig	Det tovværk o.l. som man haler i når sejl o.l. justeres, typisk ophal, nedhal, fald, skøder etc. Se også Stående rig.
Løje	Når vinden aftager.
Løjert	Jernring der kan glide op og ned af et stag og hvortil sejlets standerlig fastgøres.
Lønning	Den del af skibssiden der går op over dækket.
Låring	Bordet nærmest skibets agterende.
Mast	Stang hvorpå sejl sættes.
Mastespor	Træklods eller skinne mastens fod sættes på.
Mastheadrig	Bermuda-rig hvor for og agterstag begge går til toppen af masten. Normalt går forstaget kun til et punkt under mastetoppen. Længdebrøken angiver så rigtypen, f.eks. 7/8 eller 3/4.
Matros	Låneord fra Hollandsk. Hollænderne har fået det fra fransk - som igen har udledt det af det danske "Madfælle"; Ham du sidder ved siden af og deler mad med på et vikingeskib.
Mellemstagsejl	Fællesnavn for sejl der sættes på stag mellem masterne. Kan kun findes på flermastede skibe.
Mergelspir	Syl-lignende værktøj der bruges til at splejse tovværk og wirer med.
Meridian	Se Længdegrad.
Mesan	Agterste sejl på et flermastet skib.
Mesanmast	Normalt agterste mast på et flermastet skib (på enkelte skibstyper kaldes mesanmasten dog for en Jiggermast).
Midtermast	Den 3. mast på en 5 mastet bark.
Misvisning	Vinklen mellem den geografiske og magnetiske nordpol. Varierer over tid.
Morild	Sct. Elmsild. Grønligt lys der ses i vandet om natten, skyldes mikroskobiske alger.
Mærs	Kurv eller platform ved midterste del af en tredelt mast.
Mærssejl	Sejlet på den midterste del af en tredelt mast (eller sejlet under bramsejlet). Kan være delt op i under- og overmærssejl.
Navigation	De principper og regler (matematiske) hvorefter skibets position beregnes og den ønskede kurs fastlægges. I beregningen indgår bl.a. solhøjden, tidspunktet, skibets kurs og fart samt pejlinger mv. samt oplysninger om afdrift, deviation og misvising. Som instrumenter kan anvendes kronometer, sekstant, kompas, vindmåler, GPS, log og lod.
Nedhal	Tov til at hale sejl ned med.
Not	Rille yderst i rundholt.
Nulmeridianen	I dag den længdegrad der går gennem Greenwich. Tidligere har forskellige lande haft deres egen nulmeridian, bl.a. gik den i Danmark gennem Rundetårn.
Næsten stille vejr	Beaufort 1, Når det blæser 0.3-1.5 m/s. Små fiskeskælslignende krusninger i vandet, men ingen skum.
Opskud	Restfart i båden - inerti.
Orkan	Beaufort 12, Når det blæser over 32.7 m/s. Luften fyldt med skum og sprøjt; Sigtbarheden forringes væsenligt.
Orlovsmand	Krigsskib, se Linjeskib.
Padle	Anvendelse af en løs åre eller pagaj.
Pagaj	Åre som anvendes uden åretolle, primært på kanoer. Er som regel kort med forholdsvist stort blad.
Pejle/pejling	At finde kompas retningen mod et punkt.
Pibe	Et rørformet instrument (a la en fløjte) der anvendtes til signalgivning på skibe.
Pikken	Enden af den øverste bom på en gaffelrigger.
Platgatter	Skib med flad bagende, modsat spidsgatter.
Position	Angivelse af et sted udfra længde- og breddegrader. Kan f.eks. være 55° 2.5' N 11° 5.1 Ø hvilket angiver et punkt 55 grader og 2.5 minut nord for ækvator og 11 grader 5.1 minut øst for Greenwich. Se også navigation.
Pullert
Rank	Skib der nemt krænger.
Rebe	Begrænse sejlarealet ved at binde sejlene op.
Red	Område hvor skibe kan opankre. Københavns Red går i dag fra omkring øen Ven til syd for Amager.
Rig	Fællesnavn for alt tovværk & virer der styrer sejl og støtter mast.
Ro	Anvendelse af en fastsiddende åre (dvs. i åretolle). Se Padle.
Ror	Plade agter eller under skroget til styre skibet. På råsejlere dog primært til justering af kurs fremfor direkte ændring. Se også SPADEROR.
Ruf	Den del af kahytten der stikker op over dækket.
Rulle	Ord for skibets sideværts bevægelser.
Rundholt	Runde stykke træ ombord - dækker også bomme, master etc.
Ræling	Rækværket der kan være monteret på lønningen eller dækket.
Røjlsejl	Øverste sejl (topsejl) på en fuldrigget mast.
Røstjern	Beslag på skibssiden hvor vanter fastgøres.
Rå	Bom der hænger på tværs af masten.
Råsejl	Typisk et firkantet sejl der sidder på tværs af skibet fastgjort i en Rå.
Sejldug	Se Dug.
Sekstant	Instrument til at måle solhøjde for fastlæggelse af position. Kan også anvendes til pejling.
Skalke	Fastgøre luger etc så de ike springer op i dårligt vejr.
Skamfile	Et tov der gnides over et skarpt hjørne bliver skamfilet.
Skonnert	Skibstype. Skonnerten har langsgående sejl modsat råriggeren der har tværsgående sejl. Skonnerttypen sejler generelt hurtigere og tættere til vinden end råriggeren, og krydser derfor bedre. Udviklet i USA for at omgå engelsk blokade under uafhængighedskrigen.
Skot	Indvendig væg i en båd. Kan være vandtæt og således dele båden op i vandtætte rum hvilket øger sikkerheden. Vandtætte skotter findes dog normalt kun på større skibe.
Skralle	Når vinden drejer således at man konstant taber højde.
Skude	Skipstype - Låneord fra Hollandsk "Skudje".
Skære op	At dreje op i vinden.
Skærgårdskrydser	Svensk standard for både der overholder nogle bestemte måleregler, f.eks S:20. RJ85'eren er et eksempel på en skærgårdskrydser.
Skøde	Tovværk som styrer sejlene. Der går et eller flere skøder til hvert enkelt sejl. Skødet er normalt fastgjort til enten skødebarmen, altså et hjørne af sejlet) eller til en bom.
Sletskonnert	3 mastet skib med forstagssejl, gaffel eller spidssejl på alle tre master.
Snekke	Skibstype - navnet kendt helt fra vikingetiden.
Spaderor	Frithængende ror, Se også Ror.
Spanter	Skibets ribben - styrker skroget og fæste for klædning samt skrogform.
Spidsgatter	Skib med tilspidset bagende, også navn for en skibsstype.
Spiler	Forsejl til bermudariggede både. Er i ekstra let dug og har en ballon-lignende form.
Spilkop	Tromle (ofte med udveksling) til at hale skøder og fald tot.
Splejse	At flette eller sy to stykker tovværk eller wirer sammen.
Sprydsejl	Firkantet jollesejl hvor øverste hjørne fjernest fra masten spændes ud af sprydet. På nogle joller (som Optimisten) er der også en bom, mens der på andre (Smakkejollen) ikke er.
Spygat	Se gat.
Stag	Del af riggen, mastestøtter der går mellem masterne eller fra masterne til skibets forstavn eller agterstavn.
Stagsejl	Fællesnavn for sejl der sættes på stag - i dag normalt Fok, Jager og klyver. I ældre tid blev der også sat sejl på stagene mellem de enkelte master, disse kaldes Mellemstagsejl.
Stagvende	At vende så skibes forende kommer henover vindøjet. Stagvending er hurtig, men farlig for rå-sejlere da skibets sejl bakker og ikke kan slippe vinden ved vindstød hvorfor skibet kan kæntre.
Standerlig	Findes på stagsejl.
Stavn	Skibets for- eller agterende.
Stik	Knuder der er selvstrammende ved træk.
Stikke ud	At slække / give los på et tov eller reb.
Stille vejr	Beaufort 0, Når det blæser 0 - 0.2 m/s. Havet spejlblankt, se Havblik.
Stiv	Et skib der ikke krænger villigt.
Stiv kuling	Beaufort 7, Når det blæser 13,9 - 17,1 m/s. Hvidt skum fra brydende bølger begynder at føres med vinden.
Stormast	Normalt den anden mast på en bark eller fuldskib.
Stormende kuling	Beaufort 9, Når det blæser 20,8 - 24,4 m/s. Høje bølger; Tætte skumstriber; Bølgetoppene begynder at vælte over; Skumsprøjt kan påvirke sigtbarheden.
Storsejl	Det største sejl på stormasten.
Strom	Beaufort 10, Når det blæser 24,5 - 28,4 m/s. Meget høje bølger; Havets overflade næsten helt hvid; Skumsprøjt påvirker sigtbarheden.
Styr-/bagbord halse	Oprindeligt blev halsen fastgjort i luv lønning (dvs. i vindsiden), derfor taler man om at sejle en bestemt halse. På moderne skibe sættes halsen midtskibs hvorfor der nu med styrbord / bagbord halse blot henvises til hvad side vinden kommer fra.
Styrbord	Den side styrmanden står i og vender front mod når styreåren er fastgjort på højre side i sejlretningen.
Styreåre	Åre der anvendes til at styre med, fastgjort på skibssiden agter i skibets højre side (styrbord).
Stærk storm	Beaufort 11, Når det blæser 28,5 - 32,6 m/s. Umådeligt høje bølger; Havet dækket af hvide skumflager; Sigtbarhed forringes.
Stævn	Forenden af skibet.
Stående gods	Master mv.
Stående rig	Det tovværk som er fast og bruges til at støtte master etc. herunder er naturligvis Stag og Vanter.
Svag vind	Beaufort 2, Når det blæser 1.6 - 3.3 m/s. På vandet er der små fiskeskæls-lignende krusninger men uden skum.
Svaj	At ligge fortøjet med kun én fortøjning eller for anker.
Svanehals	Beslag der tillader både sideværts og op- og nedadgående bevægelse. Bruges f.eks. til at forbinde bom og mast.
Sætning	Afdrift forsaget af strøm.
Søkort	Kort over farvande med angivelser af bundforhold, dybder etc. Oprindeligt var søkort militærhemmeligheder i det manglende viden om farvandene gjorde fjentlig fremfærd vanskelig. F.eks. er Storebælt næsten umulig at besejle uden søkort og sømærker. I sidste halvdel af 1800 tallet blev søkort gjort offentlige.
Sømil	Et bueminut ved ækvator. 60 minuter til en grad. Pt lig 1852 m men vil ændres hvis jordens omkreds måles om.
Takkelage	Master, rig mv.
Takle	At omvikle et tov med tyndere garn - f.x for at forhindre en tovende i at flosse.
Talje	System af blokke
Tamp	Enden af et stykke tovværk eller et kort stykke tovværk.
Ticklers	Små snore på sejlets for og bagside der viser luftstrømmen forbi sejlet. Anvendes til at trimme sejlet.
Tjalk	Bred og lavtstikkende skibstype med enkelt mast. Bærer stagsejl og storsejl.
Tofte	Årebænk.
Topsejlskonnert	2 mastet skibsstype med for- og et enkelt mellemstagsejl, 2 råsejl og et gaffelsejl på forreste mast, større gaffelsejl med topsejl på agterste mast.
Tot	At stramme op.
Trisse	Hjul med hulkel til at styre et tov.
Tyfon	Kraftig orkan, låneord fra kinesisk "Tai Foon" som betyder Stor Vind.
Tørn	En løkke af tovværk lagt om f.eks. en pullert eller rundholt.
Underdreje	Anvendtes mest når et sejlskib ikke kunne gå i havn pga ugunstig vind. Fokken bakkes og roret lægges hårdt i modsat borde. Dermed presser vinden skibets forstavn mod læ mens roret forsøger at tvinge skibet mod luv. Resultatet er at skibet ligger stille i søen.
Underlig	Sejlets nederste kant.
Vanter	Del af riggen, mastestøtter der går fra lønning til masten - altså på tværs af skibet.
Vindfløj	Vindviser (a la en vejrhane), kan f.eks. være et flag el. pil i mastetop.
Vindøje	Den retning vinden kommer fra.
Værk	Tovværksstumper etc blandet med tjære - bruges til at kalfatre med.
Ækvator	Tænkt linje der deler Jorden i to lige store halvdele mellem nord og sydpolen. Se Breddegrad.
Åretolle	Gaffel eller lignende der forhindrer en åre i at glide på lønningen.
Udtryk	Forklaring