|
Året efter første artikel skrev William igen et brev til klubbens blad. Erfaringerne havde gjort ham rigere: 1977: Sejltrim med William, 2 I dag kan jeg, efter at have haft en sejlsæson 1976, hvor min båd RJ 85 D138 "Kalorius" næsten har vundet alt, hvad den kom i nærheden af, kun udtrykke tilfredshed og glæde for båden. Da vi ydermere har været 5 RJ'ere på Holbæk fjord, og de 3 heraf har haft spaderor, og da vi vel sammen har deltaget i ca. 25 sejladser, hvor min rorkonstruktion fremfor spaderoret har vist sig at være hurtigere i samtlige 25 sejladser, kan jeg kun sige til folk, at det oprindelig ror på en RJ'er er at foretrække. En anden ting, som i kapsejlads hører til en af de mere væsentlige ting, er, at man kan føle et pres på roret, modsat hvad mange andre mener. Forklaring: Hvis man forestiller sig, at man boltede roret fast i midterstilling og ville have båden til at sejle lige ud på en bidevind, kan man ikke forlange, at der intet pres skal være på rorbladet (da roret er en forlænget køl). Fordi presset på 1 m² køl skal være tilnærmelsesvist lige så stort som presset på 1 m² ror, ellers vil roret ikke stå i midterstilling, men en smule (1-3°) til luv. Dette medfører altså, at man skal have et nogenlunde pres i hånden af rorpinden, hvilket også giver en meget bedre fornemmelse af bådens bevægelser og fart. "Flip-flapper": Jeg mener stadig, at de er af afgørende betydning, fordi slippet på en båd er den allervæsentligste modstandsfaktor, det resonnement kom jeg til efter at have sejlet 5 år i Folkebåd. Det afgørende på en folkebåd med hensyn til slippet er, at afstanden mellem køl og ror er så lille som overhovedet muligt, og agterkanten på roret er så spids som muligt, og at spejlet på båden altid ligger over vandet. |
Hvad jeg indtil nu har fortalt, er det samme som jeg fortalte sidste år, men når vi kommer til rigtrimningen har jeg selvfølgelig lige som alle andre ikke fundet det optimale, men et bedre trim end det, som jeg forklarede sidste gang. Det, som jeg siger nu, forudsætter, at roret er forlænget med ca. 15 cm, og at masten er tynd i toppen. Mastens hældning skal være så stor, at mastetoppen ca. er 50 cm agten for mastefoden. Med hensyn til over- og undervanternes stramning kan man både sejle med stramme og løse vanter, hvilket ikke gør nogen forskel, men det er samspillet med disse to, der er den afgørende faktor for sejlfacon og fart. Overvantet skal altid være strammere end undervantet, men hvormeget kan man jo ikke sidde og sige. Man sætter sit storsejl på masten en dag i mellemluft, hvor man ligger fortøjet i havnen og strammer og slækker skiftevis over- og undervanter og bruger samtidig lænsebardunen, indtil man finder den sejlfacon og mastekrumning sideværts, som synes en bedst. Derefter skal man en dag tage ud to både, ligge side om side og trimme vanterne, dette skal også gøres i mellemluft. Alt dette er en langsommelig og meget besværlig affære, som faktisk ingen, kun dem der er helt bidt af kapsejlads, tager sig tid til. Hvad jeg sidste år fortalte om sejlføring med hensyn til at rebe tidligt, der har jeg helt totalt skiftet mening, idet en RJ85'er faktisk altid skal sejles med for meget sejl, men uden at krænge alt for meget, dvs. pines kolosalt meget op mod vinden, dvs. op til 30-40 cm bagluft i genuaen. Man skal skifte forsejl før man reber storsejlet. 1. Stor genua - fuldt storsejl Venlig hilsen |