|
I 1976 var Willian Friis-Møller i D138 Kalorius en af de aktive kapsejlere. Han skrev følgende brev til klubbens blad. 1976: Sejltrim med William, 1 Indtil dato har jeg været meget spændt på, om RJ85 var den rigtige båd for mig, idet der jo har været så megen snak om, at den er svær at styre. Jeg kan nu, da jeg har ligget og sejlet i den i ca. 1½ måned, med glæde og lidt overraskelse sig, at jeg er mere end tilfreds med mit eget resultat. Med hensyn til styreegenskaberne vil båden måske være lidt svær at styre på en ret kurs i høj sø på en agten for tværs til plat læns, fordi roret sidder tæt på bådens drejningspunkt. Dette forudså jeg fra starten, og med de yderligere fakta, at svenskerne havde problemer med styreegenskaberne ved lav fart, samt at båden var en smule luvgerrig, forlængede jeg roret ca. 15 cm., hvilket var et eksperiment. Forlængelsen af roret betyder, at lateralplanet flytter agterud, hvilket er ensbetydende med, at båden får bedre styreegenskaber og bliver mindre luvgerrig. Da jeg endelig kom i vandet og fik roret afprøvet, viste det sig at være et pletskud selv ved en fart af ca. 0 knob gav rorudslag kursændring. Min version af overgangen fra køl til ror er "flip-flapper", dvs. nogle tynde bøjelige plader, som følger rorbevægelserne. De er lavet på den måde, at jeg har taget en glasplade, hvorpå jeg har rullet et lag 600-måtte, men sparet på polyesteren, idet pladen ellers ville blive for hård og glasagtig. I skroget har jeg slebet en bræmme af, som svarer til pladens tykkelse, og de er monteret med en blanding af polyester og skum. Det virker fortræffeligt, og jeg vil påstå, at det har en meget væsentlig indflydelse på styreegenskaberne, idet strømmingen langs køl og ror bliver glattere. Løjbommen har jeg monteret på ruftaget, hvilket jeg vil anbefale andre, idet det giver flere justeringsmuligheder, og man vader heller ikke rundt i storskødet, med lader det falde ned gennem indgangen. Masten har jeg ladet hælde en smule bagover, ca. 15 cm. i toppen. Dette bevirker at båden går højere til vinden. Overvanterne stramme: hindrer masten i at falde ud i læen, hvilket medfører mindre højde. |
Undervanterne slappe: hvilket bevirker, at jeg ved at hive i lænsestaget kan krumme masten, ikke bare i toppen, men hele vejen ned, og dermed flade sejlet ud, præcis så meget, som jeg nu vil have det til den pågældende vindstyrke og -retning. Selv om båden har en tung køl, kan den ikke bære så meget sejl, som man skulle tro, hvilket skyldes bådens ringe bredde. Jeg har fundet ud af, at båden går stærkest, hvis den ikke krænger mere end op til lidt over midten af læ side, dvs. ca. 10 cm under guldlinien. Man skal altså i en RJ85 rebe sejl ret tidligt, for at undgå krængning. Eksempel: Det er vigtigt at rebe storsejlet tidligt, idet det faktisk udelukkende er forsejlet man sejler "fart" på. Båden går på kryds en ustyrlig højde til vinden, hvilket er den afgørende fartforskel på en RJ'er og de fleste andre både. Jeg har bemærket, at man kan pine båden ret tæt til vinden med ret totte sejl, uden at miste fart, og det er det en RJ'er vinder mest på. Genuaen må ikke lukke i toppen. Jeg har Søndag d. 2. maj 1976 deltaget i den første kapsejlads i år, i hvilken startsystemet var, at man startede på handicap, dvs. bådene med de laveste må startede først og omvendt. Vi var 2 RJ85'ere der deltog, og vi startede i næstsidste start. Sejladsen var 30 sømil og tog ca. 6 timer. Det var første gang, jeg virkelig fik bekræftet RJ85 bådens gode sejlegenskaber, idet vi ud af 23 startende både kom først i mål. Eksempler på andre både, der deltog: 1 Ballad Derfor kan jeg ikke andet end udtrykke min tilfredshed. Venlig hilsen |